Denne aften i Drivhuset står i fodboldens tegn! Mandsholdet åbner scenen med en talk, der tager udgangspunkt i fodbold og fællesskaber. Efterfølgende vil den spirende artist Von Quar, der startede som trommeslager på tilskuerrækkerne til fodboldkampe, give et brag af en koncert!
Mandsholdet er et af Danmarks største online sportsfællesskaber, som kombinerer sport, satire og national stolthed. De tiltrækker sportsfans gennem humoristisk indhold, der ofte omhandler landsholdet, provinslivet og danske traditioner. Bag Mandsholdet står bl.a Tomas Gestsson, Anders Hagen og Lasse Schøber, som glæder sig til at indtage Drivhuset.
Efter at have skabt sig et navn som den grummeste trommeslager på Viborg Stadion, træder Von Quar nu ud i rampelyset!
Von Quar skriver dansksproget hooligan rockmusik med et univers af hypnotiserende synths, hårdtslående trommer og højtråbende vokaler fra nationalsporten. Von Quar river dig ind i et elektronisk hooliganraveparty, med et sidespark fra punken og dens råhed – samtidig bliver du hevet over i den håbefulde stemning af ørehængende melodier og Bon Iver inspirerede vokaler.
Tidsplan
16.00 – Drop-in-lounge (brætspil og sniksnak i foyeren)
18.00 – Dørene åbner til salen (fællesspisning og hygge)
19:30 – Showtime (underholdningen starter)
Studerende sparer 50% med Study Tickets!
Speak English?
Read about the concept of Drivhuset here