Det 22-årige talent, Dos Santos, tager sambaens filosofi – farverne og festen – i kombination med en personlig fortælling om tab og savn med i Drivhuset.
Der er glæde, men også en gennemlevet melankoli i Dos Santos’ musik. Dos Santos mistede sin mor som 13-årig, men minderne om hende, musikken, smilene og dansen i barndommen er stadig en stor inspirationskilde for den spirende musiker.
Aftenens anden spirende artist er sangerinden Mille, der er klar til at sprede sine vinger og flyve afsted på sin musikalske rejse – en rejse, der bringer hende til Drivhuset, hvor hun kan få masser af luft under vingerne.
Mille har for nylig udgivet en EP med sangene Byen Sover, Læs Mig, Spejlvendt og Dagdrømmer, som både udgør titlen på EP’en og er outtrosangen i Jonas Risvigs nye ungdomsserie EVIGT.
Med sine ord i dagbogen, og melodierne på klaveret og fra guitaren, tegner Mille billeder. Billeder, der viser alt fra længsel og (u)lykke ud fra et ungt menneskes perspektiv.
Tidsplan
16.00 – Drop-in-lounge (brætspil og sniksnak i foyeren)
18.00 – Dørene åbner til salen (fællesspisning og hygge)
19:30 – Showtime (underholdningen starter)
Studerende sparer 50% med Study Tickets!
Speak English?
Read about the concept of Drivhuset here