30/08 2019
Dressed for Roxette fremtryller 90’er nostalgi i helt nye højder
Følelsen af at være tilbage i de farverige 90’er vil være til at tage og føle på, når ’Dressed for Roxette’ lægger vejen forbi AKKC lørdag 28. september kl. 20. I front som Maria Fredriksson og Per Gessle er sangerinde, Anja Møllerskov og sanger/guitarist Christian Visti.
Sammen med de fem musikere i Dressed for Roxette tager de publikum med tilbage til dengang håret var højt, walkmanen var Gud og Beverly Hills 90210 dikterede tøjstilen. Der er garanti for højt festniveau med hits som The Look, Dressed For Success, How Do You Do, Dangerous, Joyride, Sleeping In My Car og It Must Have Been Love.
Aftenen vil ikke kun stå på Roxette. Et stort glas iskoldt lyserød rosévin, eller måske mange flere, venter som en del af koncert-konceptet, når det hede Roxette tributeband spiller op. Konceptet ”Roxette og Rosé” er udviklet i samarbejde mellem MigogAalborg og AKKC, og er en helt ny og anderledes måde for kulturhuset at holde koncert på.
Der bliver leget både med koncertopstillingen og -indholdet. Målet er at skabe en hyggelig aften, som publikum vil huske for god musik, rosé i rigelige mængder og måske en lækker tapastallerken i den skønne Jazzbar.