Det’ Johnson baby - han gi’r en tur til AKKC
30/10 2023

Det’ Johnson baby – han gi’r en tur til AKKC

Med sin West Coast-inspirerede rap og fængende formuleringer dominerende Johnson de danske hitlister i 00’erne. Nu er han tilbage og er klar til at indtage de danske scener med Danmarks Originale Bigtime Bawler Tour.

Hiphopstjernen har både originalitet, stil og leverer en eminent performance, som er helt hans egen – og så har han et stort repertoire af kendte hits med sig i bagagen.

Publikum kan gøre sig klar til at synge med på blandt andet Kig Forbi, Det Passer, Hey Shorty, Teriyaki, Bawler Hele Dagen, Piedestal og Nasty, når Johnson går på scenen i AKKC’s Europahallen lørdag 12. oktober 2024 kl. 20.

Rapperen fra 8210
Det hele startede i den lokale ungdomsklub i Aarhus, hvor Johnson lavede amerikansk rap på dansk under navnet Niggeren i Slæden. Det skete i selskab med L.O.C. og USO, og sammen gik de under navnet B.A.N.G.E.R.S.

Senere gik den aarhusianske rapper solo med sit eget navn, Johnson, og tog hele turen fra undergrundsrapper til en etableret kunstner med en karakteristisk stemmeføring, ubesværet flow og flabede tekster.

Johnsons første soloalbum Det Passer blev udgivet i 2006 og var fyldt med hits som Nasty og Kig Forbi, der resulterede i en flot guldcertificering. Albummet sikrede ham både en Zulu Awards og en Danish Music Award for Årets bedste rap-album, og efterfølgende leverede han det ene hit efter det andet.

Han vandt en Danish DJ Award og endnu en Zulu Award for kæmpehittet Hey Shorty og singlen Sjus i samarbejde med Kato, Ida Corr og Camille Jones, der røg direkte ind på førstepladsen på iTunes og blev spillet på alle radiokanaler og klubber.

Johnsons musikalske univers er fuld af overraskelser, humor og galskab, og hans tekster er fyldt med fest, farver og glade dage. Mange husker hans legendariske hits, som satte gang i dansegulvet over hele det danske land og nu er Johnsen klar til at bringe nostalgien tilbage.

Billetter til Johnson – D.O.B.B. Tour i AKKC/Europahallen lørdag 12. oktober 2024 kl. 20 er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566 eller her. Billetprisen er 240 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Johnson

240 Kr.
#Musical
Køb billet