
01/05 2026
Den Grå Side på jubilæumstour til Aalborg: Forhud for sin tid
Publikum kan godt gøre sig klar til en hæmningsløs jubilæumsfest i erotikkens tegn med Danmarks største improteater-show. Den Grå Side vender nemlig retur til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) lørdag 27. februar som en del af deres 10-års jubilæumstour. Et show, der har fået titlen ’Forhud for sin tid’, og som altid vil der være fyldt med kendte, sjove danskere på scenen i selskab med Søren Rasted.
Søren Rasted og co. slår dørene op til Den Grå Side Live for 10. år i træk og denne gang fejrer de et vaskeægte 10-års jubilæum med et show, der er endnu frækkere, vildere og mere uforhudsigeligt end nogensinde før. Der er derfor lagt op til en yderst lummer aften i AKKC’s Aalborghallen lørdag 27. februar kl. 20.
Velkommen til ’Forhud for sin tid’
Hvad der begyndte som en fjollet idé som podcast har udviklet sig til et regulært kulturfænomen, og Danmarks største improteater-succes med langt over 100.000 solgte billetter. Også i Aalborg har Den Grå Side Live haft stor succes, hvor de gang på gang har kunnet melde totalt udsolgt til shows i Aalborghallen, og med så god en stemning i salen, at publikum vender retur for at se de nye shows.
I 10 år har Den Grå Side dyrket det grå univers, og det fejrer de med manér. I ’Forhud for sin tid’ dykker de endnu en gang ned i arkiverne fra Ugens Rapport og finder det mest absurde, erotiske og ufrivilligt komiske frem i de historier, der både får publikum til at grine, krumme tæer og måske føle, at de lige har fået trukket lidt for meget i… nostalgien.
Ud af tusindvis af frække fortællinger fra 1972-2010 er det kun de absolut vildeste, der slipper gennem nåleøjet. De fortællinger, der stadig kan chokere, overraske og vigtigst af alt underholde.
Som altid bliver de erotiske historier krydret med improteater, forhuden erotisk oplæsning er der galskab, vildskab og datidens utroskab, som ikke tåler dagens lys. Showet er delt op i to akter. Første akt byder på fællessang, præsentation af holdet og de første oplæsninger. Efter pausen bliver det kun endnu mere løssluppent, når aftenens hemmelige special guest indtager scenen og tager festen til næste niveau.
Ingen gæster bliver annonceret. Ingen shows bliver udgivet. Og intet bliver holdt tilbage.
Tidligere special guests til Den Grå Side live-shows tæller blandt andre: Lars Ulrich, Ole Bornedal, Preben Elkjær, Peter Schmeichel, Cecilie Beck, Kim Bildsøe Lassen, Pilou Asbæk, L.O.C., Simon Jul, Mick Øgendahl, Allan Olsen, Lars Hjortshøj, Bodil Jørgensen, Mikael Bertelsen, Jacob Haugaard, Bent Fabricius-Bjerre, Peter Frödin, Kirsten Lehfeldt, Niels Hausgaard, Rasmus Botoft, Signe Lindkvist, Mads Steffensen, Anders W. Berthelsen, Rasmus Bjerg, Peter Mygind og Kurt Thyboe.
Den Grå Side 2027 – Forhud for sin tid kan opleves i AKKC’s Aalborghallen lørdag 27. februar 2027 kl. 20.00. Billetterne er i salg og koster 405-505 kr. inkl. gebyr. De kan købes i AKKC’s billetkontor mandag og fredag kl. 13-15, via. [email protected] eller her. Der tilføjes et ”fri transport gebyr” på 7 kr. Der et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende.
