Showet er flyttet fra Europahallen til Fakultetet. Alle billetkøbere er orienteret og får tilsendt nye billetter fra Ticketmaster.
Er du klar til en aften med fire af ikonerne fra dansk comedys storhedstid i 90’erne?
Thomas Wivel er aftenens vært, der byder velkommen og åbner showet. Thomas debuterede i 1991, og med sin afslappede og træfsikre stil er han også blevet kendt som dansk standups Godfather.
Derudover byder showet på et gensyn med Gordon Kennedy. Gordon er bl.a. kendt som den ene halvdel af den legendariske duo ‘Timm og Gordon’, men også som solokomiker var han en vigtig del af den første bølge af stand-up landet over.
Siden har Gordon haft stor succes som skuespiller, men nu glæder han sig til at vende tilbage til rødderne, med et forrygende stand-up show.
Kultduoen John & Aage afslutter aftenen med manér. John & Aage opstod allerede i 1986, men især op gennem 90’erne kunne de opleves på TV, i biografer (skjult kamera-filmen “Huller i Suppen”), og ikke mindst scenerne over hele landet.
90’er Comedy Flashback er et herligt gensyn med dansk comedys storhedstid i 1990’erne, så du kan roligt begynde at glæde dig!
Studerende sparer 50% med Study Tickets!