08/10 2024

Børn og voksne kan fejre jul med Pippi

Den højt elskede Pippi Langstrømpe er i fuld gang med juleforberedelserne, hun skal nemlig fejre jul i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Alle juleglade børnefamilier kan opleve Morskabs-Theatrets forestilling ’Pippi fejrer jul’ lørdage og søndage 23. november – 15. december.

Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusemynte Efraimsdatter Langstrømpe, eller bare Pippi, er i gang med at pynte Villa Villekulla op til jul.

Men skal hun fejre julen helt alene? Store som små kan være med til at fejre jul sammen med Pippi lørdage og søndage 23. november – 15. december i AKKC’s Fakultetet.

Alt er, som det plejer hos Pippi. Fru Prysselius vil have, at Pippi skal på børnehjem i julen, men det vil Pippi ikke – hun har jo Hr. Nilsson, og Tommy og Anika kommer også på besøg i Villa Villekulla.

Desuden ønsker Pippi sig noget så grusomt at fejre juleferie, men for at holde juleferie skal man gå i skole, og det gør Pippi jo ikke. Kan hun så overhovedet holde juleferie? Find ud af det, når Pippi fejrer jul i Aalborg.

Et traditionsrigt teater
Siden 1997 har Morskabs-Theatret spillet 35 forestillinger for over 150.000 publikummer, heriblandt juleforestillingerne Krummernes Jul, Jul i Gammelby og Jul på Slottet, som alle har spillet på AKKC’s scene på 1. sal til glæde for utallige børnefamilier.

Nu er det frivillige amatørteater klar med endnu en omgang julehygge for hele familien, når de inviterer indenfor, til forestillingen Pippi fejrer jul.

Forestillingen anbefales fra 4 år.

Billetter til Pippi fejrer jul lørdag og søndag den 23.-24. november, 30. november-1. december, 7.-8. december og 14.-15. december 2025 alle dage kl. 11 og 15, på nær lørdag den 23. november, hvor forestillingen kun spiller kl. 15 i AKKC/Fakultetet, sælges fra onsdag 9. oktober kl. 10 og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk. Billetprisen er 100 kr. for børn u. 14 år og pensionister og 190 kr. for voksne inkl. gebyr. Der pålægges et ”fri transportgebyr” på 7 kr. pr. billet.

Pippi fejrer jul

100-190 kr.
Køb billet