
18/05 2026
Balletklassiker vender retur til Aalborg
En storslået balletoplevelse fyldt med kærlighed, drama og dans i verdensklasse er i vente, når Svanesøen indtager scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 19. januar. Denne gang er det The International Ballet Company Berlin, med nogle af Europas dygtigste dansere, der bringer det tidløse balleteventyr til live i Aalborghallen.
Når den verdensberømte ballet Svanesøen indtager scenen i AKKC’s Aalborghallen tirsdag 19. januar kl. 19, er der lagt op til en aften fyldt med elegance, dramatik og tidløs skønhed. Svanesøen er en vaskeægte balletklassiker med smuk musik af Tjajkovskij og danserutiner, der er kendt og elsket verden over. Nu kan det nordjyske publikum opleve den ikoniske ballet fortolket af The International Ballet Company Berlin.
Svanesøen er en af de mest elskede balletter i verden og har i generationer tryllebundet publikum med sin stærke fortælling om kærlighed, svigt og forvandling. Historien om Prins Siegfried, Prinsesse Odette og troldmanden Redbeard udfolder sig med både dramatisk intensitet og poetisk skønhed. Netop den kombination har gjort værket til en favorit blandt balletelskere, ikke mindst i Nordjylland, hvor balletten altid er populær.
Verdensklasse på scenen
Med Rimma Wachsmann i spidsen som kunstnerisk leder bringer kompagniet nogle af Europas dygtigste dansere til Aalborg. Her forener de teknisk perfektion med ynde og følelse i en opsætning, der både respekterer den klassiske arv og løfter værket ind i nutiden. Medproducent og solodanser Marukyan Razmik bidrager desuden med sin internationale erfaring og passion for scenekunsten.
Publikum kan se frem til en visuelt betagende version af Svanesøen, hvor kostumer, scenografi og koreografi smelter sammen i en storslået danseoplevelse. Balletten opføres til indspillet musik.
Svanesøen med The International Ballet Company Berlin kan opleves i AKKC’s Aalborghallen tirsdag 19. januar 2027 kl. 19.00. Billetterne er i salg og koster 585-635 kr. inkl. gebyr. De kan købes i AKKC’s billetkontor mandag og fredag kl. 13-15, via. [email protected] eller her. Der tilføjes et ”fri transport gebyr” på 7 kr. Der et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Der er en Early Bird rabat på 100kr. pr. billet ved bestilling til og med 12. juni. Arrangør af forestillingen er PH Entertainment.
