menu

Wintergarten

Golden Years

Europahallen

torsdag 28. april 2022 - lørdag 30. april 2022

Show
Følg facebook event

Pris
395,-

Spisning kan tilkøbes ved billetkøb

Halsbrækkende akrobatik, klassisk cirkushumor og festlig stemning i bedste Gatsby-stil er hvad publikum kan forvente, når det tyske varieté-teater Wintergarten fra Berlin kommer til Aalborg med showet Golden Years. 

Temaet er 1920’ernes gyldne jazztid, med atmosfære og kostumer i autentisk stil med datidens flair for pailletter, fjer og fest.

Det bliver et show i klassisk cirkusstil, som det kunne have fundet sted for 100 år siden, men med nutidens talent for underholdning og betagende koreografi, der forbløffer publikum.

Varieté-teateret er mere end bare en cirkusoplevelse. Det er et afvekslende og underholdende program med både kunstneriske, dansende, akrobatiske og musikalske optrædener.

Oplev blandt andre en mester i den næsten uddøde kunst: at danse i luften kun hængende i håret, en duo i perfekt balance med fysisk styrke til at udføre ekstraordinære præstationer i hånd-i-hånd-akrobatik, samt mestre i rulleskøjteakrobatik, hvilket også var populært i 20’erne.

De mange internationale akrobater overrasker igen og igen med uventede og hurtige tricks, der fanger publikum, og opleves i festlige kostumer, der er med til at forstærke showets tema. Mød også den charmerende klovn og komiker, Monsieur Momo, der fascinerer sit publikum og byder på latter og forundring.

Publikum ledes gennem aftenen af den smukke sangerinde, skuespiller og danser, Viennese Nina de Lianin, der akkompagnerer flere af de andre kunstnere. Med sin fantastiske stemme fremtryller hun 1920’ernes glamour og bringer sammen med Witnergartens dygtige musikere lyden af jazztiden til showet.

Tilkøb 3-retters menu
Der er mulighed for at tilkøbe en lækker 3-retters menu, der serveres i salen inden showet. Menuen tilkøbes i forbindelse med billetkøb.

Forret
Salat af letrøget laks fra egen rygeovn serveret med citronconfit, marineret agurk, nye asparges, friske urter og croutons.

Hovedret
Stegt trøffelfarseret Sûpreme bryst af kylling serveret med sommerkål og grillolie med saltede mandler og havsalt.

Dessert
Hvid chokoladecreme med yoghurt og ”delize de limone” anrettet med friske bær, crumble og passionsfrugtcreme.

Spilletidspunkter

Tid
Sted
Pris
20:00 28. april
Europahallen
395 DKK Inkl. billetgebyr
20:00 29. april
Europahallen
395 DKK Inkl. billetgebyr
20:00 30. april
Europahallen
395 DKK Inkl. billetgebyr

Udsendte pressemeddelelser

Ekstravagant cirkusoplevelse i Gatsby-stil 10. november 2021 kl. 10:00 Læs mere
Billetkontor: +45 9935 5566