The Choir of Man

- Pubkoncert med fest, fadøl og velkendte hits

Europahallen

søndag 10. november 2019 kl. 19:00

Show
Følg facebook event

Spar2

Pris: 295,-

Til november forvandles Europahallen til en vaskeægte pub, når britiske The Choir of Man går på scenen med deres anmelderroste show spækket med sang, dans og britisk pub-atmosfære.

Mandekorets ni charmerende herrer er alle sammen talentfulde performere, sangere, dansere og akrobater, og det får The Choir of Man til at adskille sig fra mange andre shows.

Musikalsk er der noget for enhver smag. The Choir of Man kaster sig over de største sange fra bl.a. Adele, Queen, Red Hot Chili Peppers, Paul Simon og Guns ’n’ Roses og stamper salens stemning i vejret, mens øllet skummer og humøret uundgåeligt smitter publikum.

I modsætning til stilstående scenografi har de bygget en kulisse, som inkorporeres i deres numre, og som ganske enkelt flytter pub’ens løsslupne stemning ind i salen.

The Choir of Man bevæger sig mellem koncert, teater, dans og musical, men showet er først og fremmest en fadølsfyldt aften med popmusikkens største hits tilsat en smittende britisk pub-stemning.

Det unikke show har gået sin sejrsgang over hele kloden og har taget publikum og anmeldere med storm på store turnéer i bl.a. USA og Australien. Snart er det nordjydernes tur til at opleve det imponerende show, når det ni mand store ensemble for første gang nogensinde lægger vejen forbi Aalborg.

Spisning inden showet
Det er muligt at tilkøbe spisning inden showet, hvor Restaurant Papegøjehaven denne aften serverer Cottage Pie med coleslaw ved bordene inde i Europahallen fra kl. 17.30. 

Dette arrangement er med i Spar2
Læs mere og køb Spar2 billetter

Billetkontor (Mandag-torsdag 10-16 fredag 10-15): +45 9935 5566