Pris
925,-
Inkl. middag, underholdning
& afterparty med DJ
Ved køb af flere end 6 billetter
kontakt venligst billetkontoret
Er du typen, der ikke kan få nok af Escape Rooms, gåder og film som Mordet i Orientekspressen eller Sherlock Holmes? Så er vores nye julefrokost-mysterie lige noget for dig!
Hele aftenen kredser om et mysterium, som du skal være med til at opklare ved hjælp af ledetråde, der både bliver tilsendt inden aftenen begynder og kommer i løbet af hele aftenen.
I år bliver det i bedste Gatsby-stil præget af 1920’erne. Aftenens menu, som er inspireret af mysteriet kan du læse mere om nedenfor. Selve mysteriet og underholdningen er hemmelig. Men vi kan afsløre, at det tager udgangspunkt i Aalborg og at vi har skræddersyet det specielt til dette nye julefrokostkoncept.
Aftenens detektiv er ingen ringere end Peter Andersen alias dragqueenen DQ, som for alvor blev kendt, da hun vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2007 med sangen Drama Queen. DQ vil i løbet af aftenen guide dig gennem aftenens mysterium og vil undervejs hjælpe med at indsamle ledetråde, så det store julemysterium kan blive løst.
Julemysteriet er en unik (og gådefuld) form for julefrokost, der både giver smil på læben, sætter gang i snakken og vækker din indre detektiv. Hvem elsker ikke er godt mysterium?
Ta’ kollegaerne, vennerne, kortklubben, mødregruppen, fodboldklubben eller andre med detektiv-tendenser under armen og hjælp hinanden med at løse det store julemysterie.
Grib gerne 1920’er-stilen og find fjerboa, vintage-kjolen eller Peaky Blinders-sættet frem. I løbet af aftenen vil der være mange underholdende indslag, og når mysteriet er løst, sætter DJ'en gang i dansegulvet, så du har rig mulighed for at svinge både fjerboa, hat og dit medbragte forstørrelsesglas!
Menu
Appetizer:
Crouton med andepate smagt til med cognac anrettet med syltede sveske
Forret: Gåsepigens lyst
Terrin på langtidstilberedt and med senneps creme, syltede sennepskorn og jordskok
BBQ marineret andebryst anrettet med persillemayo, saltede mandler og urter
Hovedret: Tyrens fristelser
Sprængt grisemørbrad rullet med souffle smagt til med julekrydderier og dansk bacon på en bund af danske spidskål samt rehydreret rødbeder fra Tranum Naturbrug og Sauce Sûpreme tilsmagt med anis
A part: Stegte kartofler med persille
Dessert: Aalborgtårnets fald
Støbt mælkechokolade tilsmagt med tonka serveret med kirsebær gel og Amarena kirsebær, mandelcrumble med brændte mandler
Tidsplan
18:00 - Ankomst og velkomstdrinks*
18:30 - Dørene til salen åbnes
19:00 - Show og middag
22:30 - Afterparty med DJ
01:00 - Tak for i aften
*Velkomstdrinks (og drikkevarepakker) kan forudbestilles ved billetkøb
Tilkøb af drikkevarer
For virksomheder
Virksomheder, foreninger eller organisationer, der er spækket med mysteriesultne detektiver, og derfor ønsker at købe en større mængde billetter, bedes kontakte Charlotte Kirch på ck@akkc.dk.