Disco Tango

Grand Prix Galla Show

Aalborghallen

lørdag 21. november 2020 kl. 20:00

Show
Følg facebook event

Priser inkl. gebyr
O: 430,- A: 380,- B: 355,- C: 330,- D: 300,-

Husker du også tydeligt da alle danskere samlede sig foran TV'et på én særlig aften om året, eller da vi sad på kanten af sofaen og jublede hver gang Brødrene Olsen fik "douze point"? Så er Disco Tango lige noget for dig!

Annette Heick, Silas Holst, Lonnie Devantier, Gry og Bryan Rice tager dig med på en musikalsk rejse gennem de legendariske øjeblikke, vi husker fra 50 festlige år med Melodi Grand Prix.

De fem artister har alle haft fingrene dybt begravet i Dansk Melodi Grand, så holdet kunne ikke være bedre sammensat. Med musik og gode historier fører de publikum gennem Melodi Grand Prix'ets historie - både de melodier, vi kender fra det danske, men også de internationale vindersange.

Den ultimative Grand Prix-oplevelse forstærkes af Henrik Krogsgaard og hans fantastiske orkester, som på ypperste vis binder showet musikalsk sammen.

Der er lagt op til en aften, hvor man både kan nyde den fantastiske musik og få gode historier med i købet. Hvad skete der med Lonnies store røde telefon fra Hallo Hallo? Har Gry stadig den blågrønne kjole fra Kloden Drejer? Og hvad med Annettes stewardesseuniform fra 2007 og Copenhagen Airport?

BEMÆRK: For køb af mere end 3 billetter samlet, kontakt venligst billetkontoret på tlf. 9935 5566, da der grundet afstandskrav i disse tilfælde kræves særlig booking i Ticketmasters system.

Anmeldelser fra 2019

Nordjyske Stiftstidende
"Fem aldeles forrygende sangstemmer. Stor indlevelse. Ikke så meget som skyggen af ironisk distance. Til gengæld masser af ægte (og stærkt smittende) musikalsk glæde."
MigogAalborg
"Når alt kommer til alt, så fungerede afvekslingen mellem solonumre, duetter og forskellige medleys, hvor alle var med, virkelig godt. Alle de medvirkende havde øjeblikke, hvor de shinede igennem - både i samspillet med de andre, men bestemt også som solister."

Medvirkende

Annette Heick
Bryan Rice
Gry Johansen
Lonnie Devantier
Silas Holst
Henrik Krogsgaards orkester

Udsendte pressemeddelelser

Topunderholdning med stærke danske Melodi Grand Prix sangere 09. september 2020 kl. 12:00 Læs mere
Billetkontor: +45 9935 5566