menu

Madame Butterfly

Operakoncert med Det Kongelige Kapel, solister & Det Kongelige Operakor

Aalborghallen

søndag 05. maj 2024 kl. 15:00

Opera
Følg facebook event

Priser
O: 650,- A: 540,- B: 480,- C: 410,- D: 360,-

EARLY BIRD RABAT
Spar 50 kr. pr. billet
ved køb inden 1. november 2023

Spar 50% med
Study Tickets

Varighed:
Ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause

En smuk japansk geisha og en amerikansk søofficer udfordrer kærligheden i Giacomo Puccinis opera, Madame Butterfly. Den smukke, men dramatiske opera bliver opført i en smuk koncertversion af Det Kongelige Kapel med danske og internationale stjernesolister samt Det Kongelige Operakor.

Madame Butterfly er en af verdens mest populære operaer, så du kan godt gøre dig klar til at blive revet med af de smukke melodier og store følelser.

Madame Butterfly tager dig med helt ind i kærlighedens inderste væsen og sværeste livsvalg. Dagen efter urpremieren skrev Puccini til en ven, at ”min Butterfly forbliver, hvad den er: den mest følsomme, udtryksfulde opera, jeg har skrevet.”

Da den unge Cio-Cio San bliver gift med den amerikanske løjtnant B.F. Pinkerton, er hun sikker på, at det er den store kærlighed. Derfor er hun heller ikke bekymret, da han rejser hjem til Amerika – for selvfølgelig vil han vende tilbage til hende. Men Pinkerton ser mest af alt sin japanske brud som et tidsfordriv, og han indser for sent, at det får alvorlige konsekvenser, når man leger med et ungt, tillidsfuldt hjerte.

Den Kongelige Operas sopransolist Gisela Stille kan opleves i det ikoniske parti som hovedrolle, Cio-Cio San, og Pinkerton synges af den italienske tenor Stefano la Colla.

Sharpless og Suzuki synges af kongelig operasanger Jens Søndergaard og sydkoreanske Hyona Kim.

Dirigent: Paolo Carignani

Madame Butterfly synges på italiensk med danske og engelske overtekster.

Introduktion inden forestillingen
Der er introduktion til Madame Butterfly ved Lars Halby fra Det Kongelige Teater inden forestillingen kl. 14. Du kan tilmelde dig introduktionen gratis ved billetkøb. Introduktionen foregår i 1.04 Fakultetet på 1. sal.

Medvirkende

Cio-Cio San
Gisela Stille  

Suzuki
Hyona Kim

B.F. Pinkerton
Stefano la Colla

Sharpless
Jens Søndergaard

Goro
Ivar Magnus Sandve

Fyrst Yamadori
Torleif Steinsø

Onkel Bonze
Morten Staugaard

Kate Pinkerton
Helena Bjarkadottir

Den kejserlige kommissær
Tae Jeong Hwang

Det Kongelige Operakor
Det Kongelige Kapel

Billetkontor: +45 9935 5566