Ude Af Kontrol

- Uforglemmelige Anderledes Tour

Aalborghallen

lørdag 20. marts 2021 kl. 20:00

Koncert

Pris: 260,-



De er bandlyst fra radioen, men danskerne hungrer efter Ude Af Kontrol. Gør dig klar til musikalsk vanvid, når Danmarks mest kontroversielle boyband skaber uro i andedammen og tager på arenaturné, der foruden Aalborg bringer dem til København, Aarhus og Odense. 

Arenaturnéen følger op på gruppens nye album Uforglemmelige Anderledes Kunst og den hårdtslående bølge af hits de seneste år, hvor Ude Af Kontrol har opnået mere en 200.000.000 (!) streams på Spotify – på trods af, at de i den grad har forskrækket dansk radio med deres grove og bramfri lyrik – som deres mange fans til gengæld knuselsker.

Trioen, som smukt består af Englando, Balken og Munken, er ligeledes et brandvarmt og vanvittigt livenavn, der blandt andet resulterede i den mest besøgte koncert ved Fredags Rock i Tivoli i 2019, som samme år havde besøg af Suspekt, The Minds of 99 og Christopher, med over 22.000 gæster - kun overgået af Sir Tom Jones.

Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænsen, og det er ikke unormalt at en UDE AF KONTROL koncert bliver stoppet undervejs grundet et for vildt publikum. Senest på Smukfest sidste år, blev Ude Af Kontrols koncert stoppet tre gange, inden drengene fik lov til at gennemføre festen.

Arrangør: All Things Live

Billetkontor (Mandag-fredag 10-14): +45 9935 5566