menu

Tommy Emmanuel

Avanceret guitarspil i verdensklasse

Aalborghallen

torsdag 20. oktober 2022 kl. 20:00

Koncert

Priser
A: 410,- B: 395,- C: 380,-

Varighed
Ca. 2 timer og 15 min.

Oplev en af verdens allerbedste guitarister, når australske Tommy Emmanuel spiller sin eneste koncert i Jylland efter hele tre udsolgte shows i DR Koncerthuset.

Den 66-årige guitarist har som bare én ud af tre musikere i verden modtaget titlen som 'Certified Guitar Player' fra Chet Atkins. Eric Clapton og Mark Knopfler betegner uden tøven Tommy Emmanuel som verdens bedste guitarist. Han bruger sin akustiske guitar, som en pianist bruger sit klaver og fremfører næsten alle tænkelige musikalske stilarter tilsat en enorm portion lune og selvironi.

Blandt verdens største guitarister er der bred enighed om, at Emmanuels solospil er mirakuløst, og at det ville tage mindst tre musikere at præstere det, som han formår alene.

Udover det åbenlyse talent, gennemsyres hans show af glæden ved at spille. Det er én ting at kunne sit håndværk og fremføre multi-dimensionelle optrædener fejlfrit på en akustisk guitar. Men at gøre det med en så levende glæde til livet og musikken, er et bevis for en autentisk, uhæmmet og uimodståelig musikalitet.

Tommy Emmanuels færdigheder har for længst gjort ham verdensberømt. Først opnåede han stor anerkendelse og fik nærmest status som legende i sit hjemland, Australien. Siden er det ene kontinent efter det andet blevet fascineret af den talentfulde musiker, der startede sin karriere for over 40 år siden.

Flere af hans 23 albums er nomineret til en Grammy og har solgt både platin og guld i mange lande.

Alle guitarelskende jyder kan altså se frem til en helt ekstraordinær musikalsk oplevelse, når Tommy Emmanuel indtager AKKC's største scene.

Udsendte pressemeddelelser

Verdens bedste på guitar Tommy Emmanuel gæster AKKC 13. august 2021 kl. 10:00 Læs mere
Billetkontor (Mandag-fredag 10-14): +45 9935 5566