Grundet coronavirus er koncerten med Smokie flyttet fra 1. maj 2020 til 29. maj 2021. Købte billetter gælder automatisk til den nye dato, og billetkøbere er orienteret på mail fra Ticketmaster. Læs mere her
Med hits som Lay Back In The Arms Of Someone og If You Think You Know How To Love Me har Smokie etableret sig i den absolutte top over pop/rock-bands, og til næste forår får fans og øvrige publikummer rig mulighed for at skråle med på disse, når Terry Uttley, Steve Pinnell, Martin Bullard, Mike Craft og Mick McConnell indtager Aalborghallens scene.
Siden Smokies gennembrud har gruppen fra Bradford i England ramt stort set alle europæiske hitlister og solgt flere millioner albums, mens deres absolut største singlehit, Living Next Door To Alice, er solgt i over 10 millioner eksemplarer. Deres store succes har betydet, at Smokie ikke kun er et navn, men i høj grad en hel unik lyd, som har gjort det muligt for dem at forblive på toppen i fire årtier og etablere en karriere, som de fleste musikere kun kan drømme om.
Publikum kan glæde sig til en festlig aften og et skønt genhør med Smokies allerstørste hits.
Support til koncerten er det nok ældste boyband i Danmark: Lollipops. De blev dannet i 1960'erne, hvor de bl.a. spillede sammen med ikoniske The Rolling Stones. Der er kommet flere bandmedlemmer til siden, men guitarist og forsanger er stadig Torben Lundgreen, der var med til at danne Lollipops i en alder af kun 10 år.
Koncerten er en ståkoncert, men der vil som altid være et antal unummererede siddepladser bagerst i salen.
Dette arrangement er med i Spar2
Læs mere og køb Spar2 billetter