L.I.G.A har siden 2013 være kendt som en eksplosiv humørbombe af energi, hvor de succesfuldt slog sig fast på det danske musikmarked med en pop, funk, soulet og ambitiøs lyd.
Til efteråret 2022 står duoen klar til igen at præsentere musikken indendørs efter en sommer med festivalkoncerter landet over.
I et helt nyt akustisk setup udfolder L.I.G.A sit bagkatalog med hits som 'Skylder Dig Ik’ Noget' og 'Julia' i helt friske genfortolkninger sammen med duoens nye sange, der udgives forud for turnéen.
Der er tale om en siddende koncert med helt nye rammer for duoens musik. Aldrig før har L.I.G.A spillet akustisk og i dette setup. Du kan derfor se frem til en helt særlig og intim koncert.