menu

Gospel Heaven

Med prisvindende gospelsolister

Aalborghallen

søndag 14. november 2021 kl. 14:00

Koncert
Følg facebook event

Priser inkl. gebyr:
A: 345,- B: 320,- C: 295,-

Varighed:
2 timer

Gospel Heaven er en exceptionel gospel koncert, hvor England og USA's største prisvindende gospelsangere samles i en unik koncertoplevelse.

På scenen kan publikum opleve de prisvindende musikere Dawn Thomas Wallace, Gaye Abdegbalola, Nora Jean Wallace, Kat Riggins, Bruce Katz Band og The Bender Brass hornsektion. 

Dawn Thomas Wallace er den ukronede dronning af engelsk gospelmusik. De seneste 40 år har hun været en levende legende på den europæiske gospelscene.

Fans kender hende især fra 1980’ernes mest kendte engelske gospelgruppe The Trumpets of Zion, hvor hun tiltrak folk med sin kraftfulde vokal. Det danske gospelpublikum kender hende måske fra Hella Joofs familiekomedie Oh Happy Day fra 2004, hvor Dawn var en af de ledende sangere.

Dawn er nu en verdensberømt solist og har optrådt i USA, Australien, Indonesien, Barbados og rundt i Europa. Hendes nye album røg direkte ind som nummer 8 på den ansete amerikanske BDS Internet Gospel Radio Charts.

Dawn Thomas Wallace optræder med eget band og kor i AKKC.

Gaye Abdegbalola er sangerinde, guitarist og mundharpespiller og vinder af Blues Music Award 2021. Hun har delt scene med stjernerne B.B. King og Ray Charles. Til koncerten optræder hun både i en solo og sammen med flere af de andre musikere.

Nora Jean Wallace og Kat Riggins optræder begge med Bruce Katz Band og The Bender Brass hornsektion, der ledes af Jimmy Carpenter. Bruce Katz og Jimmy Carpenter er også begge vindere af Blues Musical Award 2021.

Læs mere om koncerten og artisterne på www.gospelheaven.dk

Udsendte pressemeddelelser

Prisvindende gospel i Aalborg i en himmelsk koncertoplevelse 17. september 2021 kl. 10:00 Læs mere
Billetkontor (Mandag-fredag 10-14): +45 9935 5566