menu

En aften med Andersen

Benny Andersen hyldes i unik koncert med Danmarks Underholdningsorkester

Aalborghallen

fredag 21. januar 2022 kl. 20:00

Koncert

Priser:
O: 480,- A: 440,- B: 400,- C: 370,-

Varighed:
75 min. uden pause

Den folkekære digter Benny Andersens ord og sange fortolkes i en unik koncert med Danmarks Underholdningsorkester, Per Vers, Bodil Jørgensen, Katinka, Rasmus Dissing og Bisse.

Benny Andersen satte ord og musik på livets gang igennem sit næsten 60 år lange forfatterskab. Han skrev ofte med humor og et smil på læben, men der var også plads til alvoren, det sørgmodige og dobbeltmoralen. 

I 2018 sov Benny Andersen stille ind, men han efterlod sig et evigt elsket aftryk på dansk kultur – et aftryk, som nu hyldes og fortolkes af hele Danmarks Underholdningsorkester i selskab med en perlerække af landets stærkeste og mest særegne soliststemmer.

Det var Per Vers' møde med Benny Andersen i 2018, der blev den første kim til projektet, som nu føres ud i livet med turné og albumudgivelse. Faktisk skulle der ikke mere end et telefonopkald til, for at vække den altid nysgerrige digters interesse, og Per Vers blev inviteret på besøg.

- Jeg slog ham op i telefonbogen: Benny Andersen, Virum – sådan, en mand af folket! Benny fyrede op for rejemadder og snaps, mens jeg fortalte ham, at jeg havde en drøm om at læse hans 900 sider lange digtsamling – mindst to gange – og finde frem til en række digte, som jeg ville indspille og fortolke sammen med ham. Jeg fik et uforbeholdent ”ja”, og vi gik i studiet. To måneder senere døde han, og jeg stod tilbage med Benny Andersens sidste kreative output imellem mine hænder. Nu skal musikken ud. Nu skal manden hyldes!”

Det posthume album, Sidste Omgang, som Per Vers siden har færdiggjort, udkommer i forbindelse med turnéen i januar.

Ens for alle medvirkende kunstnere, og for mange andre danskere, er, at mødet med Benny Andersen og hans fortællinger har skabt billeder og gjort indtryk igennem livet.

Og mon ikke, vi også har musikalske eventyr i vente, når de fem solister i samspil med Danmarks Underholdningsorkester, hylder Benny Andersens forunderlige, lyriske og musikalske verden.

Billetsalget begynder på fredag 8. oktober kl. 10

Udsendte pressemeddelelser

Per Vers samler kunstnere i hyldest til Benny Andersen 07. oktober 2021 kl. 10:00 Læs mere
Billetkontor (Mandag-fredag 10-14): +45 9935 5566