menu

Jul med Marie Carmen Koppel

Europahallen

fredag 16. december 2022 kl. 19:30

Julekoncert
Følg facebook event

Pris
230,-

Spar 50% med

Varighed
Ca. 1 time og 10 min. uden pause

Bestil spisning

Danmarks gospel- og souldiva Marie Carmen Koppel inviterer til julekoncert med hjertevarm julestemning. Musikken er for Marie Carmen Koppel noget af det bedste ved julen. Derfor er hun igen i år på sin traditionsrige juleturne, der denne gang bringer hende forbi AKKC.

Julekoncerten tager udgangspunkt i Maries julealbum med titlen When You Wish Upon a Star. På albummet findes juleklassikere som Silent Night, Dejlig er jorden og Let it Snow, som hun fortolker med nærvær og varme som ingen anden.

Europahallen fyldes med lun julestemning og musikalitet på internationalt niveau. Det bliver et genremiks med julesange, pop, jazz, swing og gospel.

Marie Carmen Koppel synger sig igennem smukke, intense, store ballader som den gospelagtige Nativity Carol, den smukke og nærværende fortælling på Christmas time is here, samt den jazzede, svingende og legende "Winter Wonderland". Alle med budskaber om glæde og kærlighed, forståelse og empati. Ord som er del af Marie Carmens grundværdier.

Julen har en ganske særlig plads i Marie Carmen Koppels hjerte. Og den amerikanske jul tog hun for alvor til sig, da hun i to år boede i New York, og som den eneste hvide var gospelsanger i Fountain Church of Christ i Broooklyn.

For Marie Carmen Koppel rimer juletiden med nærhed, kærlighed og refleksion over tilværelsen. Det er en tid til at samles og at tænde lys i mørket. Men mens mange nyder tiden med deres kære, er andre ensomme i julen. Juletiden bør derfor give tid til omtanke og medmenneskelighed, mener hun. For julen handler om at dele de gode ting.

Udsendte pressemeddelelser

Julemagien spreder sig i AKKC 27. oktober 2022 kl. 12:00 Læs mere
Jul med Marie Carmen Koppel 29. april 2022 kl. 10:00 Læs mere
Billetkontor: +45 9935 5566