Nul Stjerner

- Oplev Morten Kirchhoff og Jan Elhøj til Aalborg Comedy Festival

Europahallen

tirsdag 27. august 2019 kl. 19:00

Foredrag
Følg facebook event

Pris: 245,- 

Varighed:
2 x 45 minutter

Som en del af Aalborg Comedy Festival kan nordjyderne opleve globetrotterne Jan Elhøj og Morten Kirchhoff fortælle om optagelserne til det alternative DR2-rejseprogram, NUL STJERNER, der tager seerne med til steder, de fleste turister ønsker at undgå. Nemlig lande og steder med nul stjerner. 

I programmet sætter de sig selv i nogle af de situationer, som vi frygter allermest, når vi rejser ud i verden.

Hvad sker der, når man tjekker ind på hoteller, der har de dårligste anmeldelser? Hvad sker der, når man spiser på de dårligste restauranter? Det viser sig ofte, at det er her de sjoveste og bedste eventyr venter.

Altid i øjenhøjde med de lokale og altid nysgerrige på det, som er anderledes end det derhjemme. Alt bliver smagt på. Alt bliver drukket. Alle tilbud om at blive inviteret indenfor tages imod med kyshånd.

Til foredraget kan publikum se frem til at få et indblik i deres rejsemetoder, deres bedste oplevelser og få fortalt nogle af de historier man ikke så på tv.

Med humor og sjove billeder tager de publikum med bag kameraet og fortæller om de sjoveste oplevelser fra optagelserne til programmet.

Programserien bliver vist på DR2 fra torsdag 27. juni. 

Udsendte pressemeddelelser

Program for Aalborg Comedy Festival klar 20. juni 2019 kl. 08:30 Læs mere
Billetkontor (Mandag-torsdag 10-16 fredag 10-15): +45 9935 5566