menu

Mellem mennesker og ånder

Et spirituelt foredrag med klarsynsdemonstration

Det Lille Teater

onsdag 09. marts 2022 kl. 19:00

Foredrag

Hvor?
Det Lille Teater på 1. sal.

Pris
255,- inkl. gebyr.

Varighed
Ca. 2 timer og 20 min.

En livsbekræftende aften med viden, forståelse & budskaber fra åndernes verden med clairvoyant medie Sebbastian Lorantius.

Spiritualitet er ikke for enkelte udvalgte. Denne aften vil der være fokus på den naturlighed, det er at have kontakt til det åndelige, og ikke for at overbevise nogen om noget.

'Mellem mennesker og ånder' er et spirituelt foredrag med klarsynsdemonstration og et eksklusivt jubilæumsarrangement med Sebbastian Lorantius, der starter ud med en kort introduktion til Sebbastians vej ind i det spirituelle, hvor han forudså et familiemedlems død.

Der vil være en demonstration af kontakt med den åndelige verden. Det betyder, at flere blandt publikum vil modtage et budskab fra en kær afdød eller måske modtage en clairvoyant besked.

Derefter vil der være foredrag, hvor du som deltager er med til at præge foredragets emne, da der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål. På den måde kan foredraget komme omkring alt mellem himmel og jord.

Det er vigtigt, at du kommer med åbenhed og er indstillet på at bidrage med god energi til en fælleskabsfølelse, for at alle får den bedst mulige oplevelse i selskab med ånderne.

- Ikke alle får budskaber, og du kan derved ikke forvente at få svar eller at høre fra bestemte afdøde.

- Åbenhed blandt publikum er en nødvendighed, hvilket bidrager til et godt flow og en høj energi arrangementet igennem.

- Aktiv deltagelse er en forudsætning for deltagelsen, specielt hvis du vil modtage et budskab. Dette betyder, at kommer der en beskrivelse af en afdød eller et clairvoyant budskab, som du kan relatere til, så skal du reagere klart og tydeligt, så flowet under arrangementet opretholdes.

Sebbastian Lorantius er et af landets yngste praktiserende clairvoyante medier. Mange har måske oplevet Sebbastians arbejde som kanal for ånderne via tv-programmerne “Fornemmelse for mord” & “Nærkontakt”, men han er også anerkendt for sit arbejde med private sessions samt sine klarsynsaftener landet over, og som underviser på workshops & uddannelse, samt forfatteren bag bogen “Den spirituelle verden”. I sit arbejde er han anerkendt for sin indlevelsesevne, skarphed, humor og empati, med 10 års erfaring som ambassadør for den åndelige verden.

Retningslinjer for deltagelse
- Børn under 13 år kan ikke deltage. Dette gælder også små børn/babyer.
- iPad, kameraer og mobiler skal holdes slukket under hele aftenen.
- Lydoptagelse, videofilmning eller billeder er ikke tilladt under aftenen, uden foregående tilladelse, da Lorantius Life Spiritualist har ophavsretten til aftenen og dens indhold.
- Indtagelse af alkohol må ikke ske før eller under aftenen.
- Møder man op påvirket af stoffer, alkohol eller i stærk psykisk ubalance, kan man ikke deltage.
- Ved udeblivelse eller ankomst efter dørene/indgangen lukkes, refunderes købte billetter ikke, da man optager plads, andre kunne have haft glæde af.
- Købte billetter refunderes ikke. Du er velkommen til at videresælge udenom Arrangøren.

OBS! Overtrædelse af ovenstående retningslinjer kan medføre bortvisning, da disse er til for opnå den bedst mulige kontakt.

Arrangør: Sebbastian Lorantius

Billetkontor: +45 9935 5566