menu

Claus Holm

Mit livs vigtigste opskrift

Europahallen

torsdag 24. august 2023 kl. 19:30

Foredrag

Pris
290,-

Spar 50% med

Varighed
Ca. 1 time og 30 min. uden pause

De fleste kender nok Claus Holm som den elskelige og passionerede tv-kok fra TV2, men i dette foredrag får publikum et dybere indblik i hans historie.

Gennem mere end 30 år har den fynske energibombe arbejdet som kok og nydt hvert et sekund. Claus Holm har været en fast del af Go’ Morgen Danmark på TV2, hvor han i 2002 fik sit store folkelige gennembrud. Han har siden underholdt de morgenfriske danskere med madlavning i øjenhøjde og med smæk på velsmag.

Når det gælder madlavning, er Claus Holm foregangsmand, men han har især gjort sig bemærket for sine store armbevægelser, varme personlighed og enorme begejstring for smag, kvalitet og sanseoplevelser.

Han har vist os alle sammen, hvordan mad og måltider kan samle mennesker og hvordan det handler om at spise for at leve og ikke for at overleve. Med et glimt i øjet, inspirerer Claus danskerne til at træffe de rigtige valg, når det drejer sig om madlavning. Det skal laves med omhu, være af ordentlige råvarer og det skal smage helt fantastisk.

Claus ved, hvad han taler om. Han har lavet mad til Hendes Majestæt Dronning Margrethe, og han har egen restaurant og cateringfirma. Derudover har Claus Holm udgivet en række populære kogebøger ligesom han i 2020 udgav bogen ”Sund livsglæde – Mit livs vigtigste opskrift” – som kombinerer en personlig fortælling om vægttab med opskrifter og træningsøvelser, der har virket for Claus Holm.

Publikum kan se frem til et foredrag, hvor hele følelsesregisteret kommer i spil, når Claus Holm (med humor) fortæller hudløst ærligt om sin historie.

Billetkontor: +45 9935 5566