menu

Yngre med årene

Inspirerende og underholdende aften med overlæge Bente Klarlund

Aalborghallen

mandag 06. december 2021 kl. 19:00

Foredrag

Pris inkl. gebyr
299,-

Varighed
Ca. 2 timer

Vi kender alle sammen de gængse råd til en sund livsstil. Daglig motion, fornuftig kost, begrænsede mængder alkohol og ingen cigaretter. Men et langt sundt liv uden sygdom handler også om pauser, optimisme, vin, ærefrygt, frivillighed, samvær med gode venner, søvn og meget mere.

Overlæge Bente Klarlund Pedersen går videnskabeligt til værks og giver os den samlede opskrift på et langt sundt liv. Hvis vi vil holde fast i ungdommens kilde, skal vi ikke bare spise broccoli og motionere jævnligt. Det er også vigtigt, at vi undgår at bekymre os unødigt og at vi har fokus på det, der giver mening - familie, venner, frivillighed, optimisme, at tro på noget, og ikke mindst skal vi lade os begejstre.

Du kan glæde dig til en underholdende, inspirerende og tankevækkende aften med en af Danmarks førende eksperter indenfor sundhed. Få den videnskabelige opskrift på, hvad du selv kan gøre for at blive yngre med årene.

Ungdom er ikke noget, vi køber
Bente Klarlund har en klar ambition om, at videnskabens stemme skal overdøve og trumfe den kommercielle og poppede sundhedsindustri. Vi må ikke tro, at ungdom er noget, der kan købes i form af dyre kosttilskud og anti-aldringsprodukter. I stedet skal videnskaben bidrage til, at vi lever godt og længe uden at smide penge ud ad vinduet til virkningsløse, potentielt farlige produkter.

Bente Klarlund
Dr. med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Hendes enorme viden på sundhedsområdet er bl.a. efterspurgt af medierne, hvor Bente Klarlund ofte optræder i ekspertrollen. Særligt er hun kendt for at formidle videnskaben på en underholdende og lettilgængelig måde, så også ikke-fagfolk bliver fanget og holder interessen. Bente Klarlund er desuden forfatter til en række bøger - senest Yngre med årene, der udkom i september 2020.

Arrangør: Tikko

Billetkontor (Mandag-fredag 10-14): +45 9935 5566