Pris inkl. gebyr
230,-
Varighed
Ca. 2 timer inkl. pause
Når Dansk Pro Wrestling bringer deres show Vild Vinter 2023 til AKKC, kan du forvente performance af vildeste skuffe, hvor muskelbundter er både højtflyvende og hårdtslående.
Showet vil indeholde alle de klassiske wrestling-komponenter, herunder hårdtpumpede wrestlere og vrede managere, der skælder ud på publikum og hinanden. Hvis stemningen bliver ekstra ilter, er der sandsynlighed for, at kampene finder vej ud iblandt publikum. Så er det med at flytte sig hurtigt for at undgå de vilde wrestlere.
Vild Vinter 2023 er inspireret af det amerikanske WrestleMania, som er et årligt event, der finder sted fra marts til april. WrestleMania arrangeres af World Wrestling Entertainment (WWE), og er blevet afholdt hvert år siden 1985.
Nu omfavner Dansk Pro Wrestling den amerikanske tradition og bringer den hele vejen til Nordjylland. Til Vild Vinter 2023 vil blandt andre wrestlerne Chaos, Tank, Steve Savage, Ragnar The Viking og mange flere stå for aftenens underholdning samt kæmpe om verdensmesterbæltet.
Glæd dig til at opleve nogle af Danmarks hårdeste wrestlere, når de inddrager publikum i et stykke energisk og underholdende totalteater.
OBS! Vild Vinter består af to adskilte arrangementer – dette aftenshow samt et familieshow om eftermiddagen, som du kan læse mere om her.
Aftenens tidsplan:
Kl. 19.00: Dørene åbner
Kl. 20.00: Showstart
Kl. 20.45: Pause
Kl. 21.00: Showstart
Kl. 22.00: Showet slutter
Privatchauffør ud og hjem
I marts og april kan du tage bus eller tog med en kulturbillet til 60 kr. tur/retur. Læs mere om kulturbilletten og samarbejdet med NT her.
Arrangør: Dansk Pro Wrestling