Mads de Krak er et af de mest lovende navne indenfor dansk standup, og efter to finalepladser til ’DM i Stand-up’ i 2018 og 2022, har han nu for alvor besluttet sig for at vælge comedyscenen til.
Mads de Krak har lavet standup i 8 år, og netop valget af karriere som standup-komiker, er noget anderledes end de fleste karriereveje – og det kan være svært at forsvare i nogle sammenhænge.
Dén iagttagelse – og mange, mange flere – er noget af det, Mads de Krak bringer frem i sit nye show, hvor hovedformålet er, at publikum skal være godt underholdt med rigelige mængder latter.
Mads de Krak er kendt for at tage fat i mange forskellige emner i sine shows, lige fra stort til småt. Han deler ud af sine skøre observationer og besynderlige hverdagsproblemer, som de fleste kan spejle sig i.
Den unge komiker debuterede med sit første standup-show ’Hvem fanden er Mads de Krak?’ i 2019, og allerede i 2021 var han klar med opfølgeren ’Drengestreger’. I 2024 står han klar med karrierens tredje standup-show, når han turnerer med showet Madsere af succes?