Svanesøen

- Opsætning af Den Russiske Nationalballet fra Moskva

Aalborghallen

onsdag 22. januar 2020 kl. 20:00

Ballet
Følg facebook event

Spar2

Priser inkl. gebyr:
A: 385,-
B: 335,-
C: 285,-

Varighed:
2 timer inkl. pause

Den udsolgte balletklassiker med Den Russiske Nationalballet fra Moskva er tilbage. På grund af den store interesse for Svanesøen i forrige sæson, hvor samtlige sæder i Aalborghallen var besat, er Tjajkovskijs klassiker, der kredser om kampen mellem ondskab og kærlighed, tilbage på plakaten i denne sæson.

Balletten fik da også fire stjerner af NORDJYSKE’s anmelder, og med Tjajkovskijs smukke musik, medrivende dans og en helt eventyrlig handling, er Svanesøen en af de absolut største balletklassikere i verden – hvis ikke den største.

Svanesøen fremføres af Den Russiske Nationalballet fra Moskva, der har haft stor succes verden over, og med stjernesolister fra den legendariske Bolsjoj-Ballet er det et af de bedste ensembler, man kan opleve.

Den originale opsætning af Svanesøen havde premiere i 1877, og er siden blevet genskabt i adskillige nye opsætninger med stor succes. I balletten forelsker prins Siegfried sig i svaneprinsessen Odette, der kun kan vise sin menneskelige skikkelse i få timer om natten. En ond forbandelse hersker over Odette, og kun ægte kærlighed kan bryde den.

Den russiske stjernesolist Liudmila Titova, der har årelang erfaring med store opsætninger, kan i Svanesøen opleves som Odette/Odile. Hun er uddannet fra Bolshoi Ballet Academy i 2005, og har siden 2010 været balletmester og solodanserinde hos Den Russiske Nationalballet.

Balletten opføres til indspillet orkestermusik.

Dette arrangement er med i Spar2
Læs mere og køb Spar2 billetter

Anmeldelser

Nordjyske Stiftstidende
"Sjældent har man set så flotte fouetteer eller fire knivskarpe svaneunger på rad. Det var der, vi holdt vejret og mærkede suset. Der, hvor det står klart, hvor vanskelig en kunst ballet er."

Medvirkende

Medvirkende:
40 dansere

Koreografi, instruktion og produktion:
Den Russiske Nationalballet, Moskva

Billetkontor (Mandag-torsdag 10-16 fredag 10-15): +45 9935 5566