menu

Dance Ballerina Dance

Aalborghallen

onsdag 06. december 2023 kl. 20:00

Ballet

Priser
O: 595,- A: 495,- B: 445,- C: 395,-

Early bird rabat
Spar 50 kr. pr. billet
ved køb senest 28. maj 2023

Spar 50% med

Bestil spisning

Live Nation og AKKC præsenterer i samarbejde med Lion Musicals den fortryllende juleballet Dance Ballerina Dance.

Smuk ballet kombineres med alle de kendte jule-croonerklassikere i en skøn forening med imponerende scenografi og kostumer samt dans og musik i absolut topklasse. En helt unik juleoplevelse!

Please Come Home For Christmas, White Christmas, Winter Wonderland, The Christmas Song, Baby It Is Cold Outside, It Had To Be You, My Heart Belongs To Daddy, Have Yourself a Merry Little Christmas og mange flere samles i den romantiske juleballet, der er skabt af Chris Minh Doky.

Dance Ballerina Dance er kærlighedshistorien om den unge succesfulde ballerina Audrey og jazzmusikeren Gene, der trods både udfordringer, tvivl og misforståelser finder hinanden. De største stjerner fra Den Kongelige Ballet og Chris Minh Dokys orkester indtager scenen, der for en aften bliver omdannet til et snedækket og juleudsmykket New York, hvor kærligheden banker på midt i den travle juletid.

Fra Den Kongelige Ballet bliver det amerikaneren Holly Dorger, der indtager rollen som Audrey. Holly Dorger er en af teatrets største og mest kendte kvindelige solodansere, og blandt karrierens højdepunkter er rollen som Odile i Svanesøen, titelrollen i Giselle og Alice i Alice i eventyrland.

I rollen som jazzmusikeren Gene er Ask La Cour, der har været solodanser på New York City Ballet. Som hovedrolleindehaver af alle New York City Ballets største produktioner, er han ikke bare en af Danmarks mest internationalt kendte og anerkendte balletdansere, men er vaskeægte verdensstjerne i New York såvel som i ballettens internationale verden.

Og ingen juleforestilling uden ”Santa”. Det bliver ingen ringere end Alban Lendorf, der spreder lidt magisk julehjælp som Santa i Dance Ballerina Dance. Alban Lendorf har vundet utallige priser og danset hovedpartier i Svanesøen, Giselle, Tornerose, Romeo & Julie og mange flere.

Billetkontor: +45 9935 5566