23/08 2019
AKKC klar med nyt stort program for 2019-2020
Derudover er der en overflod af genrer og forestillinger med i magasinet som f.eks. Wallmans Christmas Show, Mamma Mia, Stars Wars in Concert med Aalborg Symfoniorkester, Pippi Langstrømpe, Svanesøen, Nytårskoncert, Così fan tutte og genopsætningen af Midt om Natten.
– Magasinet, vi offentliggør nu, er et miks af nye oplevelser i AKKC og så kære kendinge og nye genrer. Også i showbizz er det sådan, at når en dør lukker, er der nye at lukke op. Det gør vi nu med f.eks. Wallmans Christmas Show i stedet for Vinterrevyen og Odense Sommerrevy, der afløser Cirkusrevyen. Når det er sagt, præsenterer vi også nye måder at opleve på som i Søren Huus’ dramatiske musikfortælling om tabet af en kæreste, der på dramatisk vis dør, og Dressed for Roxette, hvor vi leger lidt med koncertopstilling og -indhold, og sådan forsøger vi at udvikle og beholde, fortæller Nicolaj Holm, adm. direktør i AKKC.
Magasinet er jo en form for øjebliksbillede, da der altid dukker nye forestillinger op sæsonen igennem, men lige pt. byder AKKC på 5 comedy shows, 2 revyer, 5 musicals, 9 koncerter, 1 filmkoncert, 8 shows, 1 musikdramatisk fortælling, 3 familieforestillinger, 1 klassisk koncert, 1 ballet og 1 opera.
– Tallene fortæller vist meget tydeligt, at AKKC også i denne sæson opfylder den kulturelle rolle, hvor vi præsenterer kulturoplevelser inden for et bredt spekter i en professionel kvalitet, der gør liveoplevelsen stærk og tydelig. Dermed giver vi Aalborg og Nordjylland rig mulighed for at vælge til den enkeltes smag, vurderer Nicolaj Holm.
Hvis man fra fredag den 23. august klikker sig ind på akkc.dk, vil man kunne se det trykte magasin, der omdeles i Aalborg og Nordjylland fra uge 35, i en liveudgave med videosmagsprøver på mange af forestillingerne. Får man ikke magasinet i postkassen, så er det bare at skrive en mail til [email protected], så er der et på vej. De ni nye forestillinger sættes i salg fredag den 30. august kl. 10.
AKKC har lanceret en ny billettype Spar2, som til en lang række forestillinger giver adgang til en rabat på 50 kr. pr. billet. Ordningen er en afløser for den gamle abonnementsordning, og publikum har fået helt andre valgmuligheder, og Spar2 billettypen vil i den nye sæson give endnu flere forestillinger at vælge i mellem.