menu

AKKC Late Night

Med vores Late Night-koncept kan du forlænge aftenen i AKKC efter en koncert eller et show og føre den gode stemning videre ud i nattetimerne. Efter udvalgte arrangementer er der afterparty-stemning med lækre cocktails, håndplukkede DJ's, fest og farver i vores foyer.

Håndplukkede DJ's
Det er de bedste DJ's, der håndplukkes til Late Night. Du kan bl.a. glæde dig til at opleve Karsten Delgado, der er en legende bag pulten. Han startede karrieren i slutningen af 80’erne som DJ og radiovært, og har efterfølgende haft fingrene i nogle af de største danske hits som ’Barbie Girl’, ’Space Invaders’ og ’Doctor Jones’. I løbet af sin karriere har Delgado opbygget en leksikon-agtig musikviden og nærmest telepatisk forbindelse til publikum.

Hvornår er der Late Night?
Hvis du klikker dig ind på arrangementerne i vores kalender, vil du i arrangementsbeskrivelsen kunne se, om der er Late Night efter det pågældende arrangement. Vi sender også altid en SMS med link til praktiske oplysninger, når man har købt billetter til et arrangement i AKKC. Her vil du også kunne se om der er Late Night.

Kommende Late Nights
Lørdag 16. november 2024 efter HUGORM

Late Night er altid gratis for både publikum og gæster i almindelighed, og det kræver derfor ikke en billet.

Billetkontor: +45 9935 5566