10. maj 2012
Skråen samt Aalborg Kongres & Kultur
Center kan for første gang i Danmark præsentere det irske band The
High Kings, der pt. kaldes det nye årtusindes hotteste
folk-indslag.
Bandet leverer søndag den 9. september kl. 20 på Skråen en aften
fyldt med den irske musiktradition, når de både synger og spiller
nogle af de mest populære irske favoritter og nyere sange.
The High Kings er kendt for at tage de klassiske ballader fra
fortiden og blande disse sange med nye og spændende moderne sange i
et folkeligt formsprog.
The High Kings blev tildelt en stor ære, da de i marts spillede
for præsident Obama i Det Hvide Hus i Washington til St. Patricks
Day.
Ukendt med de store scener er bandet langt fra og har, udover på
hjemmebane at være utroligt populære, også optrådt i mange af
Englands største arenaer, og nu optræder de så for første gang i
Danmark på deres nye turné til efteråret.
Bandets medlemmer, multi-instrumentalisterne Brian Dunphy,
Martin Furey, Darren Holden og Finbarr Clancy, der til sammen
spiller på 13 forskellige instrumenter, er alle vokset op i den
irske musiktradition, og har sat sig for at udbrede deres
musikalske arv fra Irland.
De har haft flere hundrede udsolgte shows i Irland og USA og er
kendt for at være et oplevelsesværdigt live-band, da de er
specialister i skabe den velkendte irske lyd og stemning med hits
som Rocky Road to Dublin, the Beggarman og Whiskey in the Jar.
Navnet The High Kings er inspireret af de store konger, der i
flere århundreder regerede Irland, også kaldet The High Kings of
Ireland.
Billetter til koncerten koster 225,- ekskl. gebyr og sættes i
salg torsdag den 10. maj kl. 10 i Aalborg Kongres & Kultur
Centers billetkontor tlf. 99 35 55 66 samt på akkc.dk og
billetlugen.dk.
Se også:
Læs
mere og køb billet til The High Kings på Skråen