14. juni 2012
De Syngende Træer i Aalborg har allerede spillet
18.755 numre af 46 internationale stjerner siden Cliff Richard
indviede Park of Music 6. juni.
Både Cliff Richard og i tusindevis af besøgende i Park of Music
i Aalborg er vilde med den nye mulighed for at lytte til melodier
af 46 internationale stjerner, som har givet koncert i den
nordjyske hovedstad. Tælleteknikken i Aalborg Kongres & Kultur
Center, der står bag parken med De Syngende Træer, fortæller nemlig
dag for dag om, hvor ofte musikstanderne ved træerne aktiveres.
Sir Cliff Richard var den første tilbage i 1987, som plantede et
træ, og den 6. juni genplantede han et kirsebærtræ, som synligt
bevis på, at han foretog indvielsen af Park of Music i Aalborg.
Faktisk er Cliff Richard så begejstret for idéen med træerne
med musik, at han på sit eget facebook site med knap 100.000 venner
har lagt to opslag ind.
De er liket af mere end 3000 og kommenteret af 225, så den
internationale spredning via Cliff Richards eget facebooksite er
høj.
Desuden gav han på tv sin egen meget stærke anbefaling af at
besøge den smukke bypark i Aalborg, og få en helt usædvanlig
oplevelse, der ikke findes andet steds i verden.
Videoer og link til Cliff Richards facebook kan begge findes på
hhv. Aalborg Kongres & Kultur Centers hjemmeside og
facebooksite.
Se også:
Læs
mere om De Syngede Træer i Aalborg