AKKC Logo

Billetkontor  |  +45 99 35 55 66

Mødelokale  |  Book et mødelokale

Nyhedsbrev  |  Tilmeld dig nu

Større tekst Mindre tekst

Sissel Kyrkjebø til Aalborg

09. december 2010

Sissel

Den norske sanglærke Sissel Kyrkjebø kan opleves i Aalborg, når hun som en del af sin kommende turné, giver koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center den 27. marts.

Sissel Kyrkjebø har netop udgivet albummet "Til Deg" og tager på turné i hele Skandinavien med de nye sange.

Sissel turnerer i Norge op mod jul og i Sverige efter jul og det bliver således en solist og et orkester i topform, der lægger vejen forbi Aalborg Kongres & Kultur Center.

Besætningen består af keyboard/flygel, guitar, percussion og bas og publikum vil blive præsenteret for helt nyt og spændende materiale - og sikkert også nogle af Sissels klassikere.

Sissel kan snart se tilbage på 25 fantastiske år som international artist. Det hele startede i 1986, hvor Sissel sang i pausen under Eurovision Song Contest i Grieghallen i Bergen.

Alle der så programmet mindes pauseindslaget som konkurrencens absolutte højdepunkt. En strålende og befriende naturlig artist med en fantastisk stemme erobrede alles hjerter.

Samme år blev hendes første album "Sissel" udgivet, hun blev kåret til "Årets navn" af VG og fik prisen "Årets spellemann". 20 år efter, ved Spellemann 2006, modtog Sissel "Årets Hederspris".

Sissel gæstede i øvrigt DRs Store Juleshow, som blev optaget i Aalborg Kongres & Kultur Center, i november. Her sang hun duetten "Velkommen Hjem" med danske Poul Krebs. Sangen er i øvrigt udgivet som førstesingle fra det nye album.

Billetsalg
Billetsalget til koncerten starter mandag den 13. december kl. 10. Billetter kan købes via billetkontoret på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk, BILLETnet.dk og landets posthuse.

Læs også:
Se mere om forestillingen med Sissel Kyrkjebø

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere