02. februar 2012
Med både Niels Hausgaard samt Casper
& Frank der kommer forbi Aalborg Kongres & Kultur Center
(AKKC) i uge 7 bliver der stort pres på parkeringspladserne i
området.
Der venter en uge med storslåede shows i Aalborg i uge 7. Niels
Hausgaard optræder med sit show "Love Babe" onsdag den 15., torsdag
den 16. og fredag den 17. februar.
Hausgaard indtager en fyldt Europahallen alle tre dage, hvor han
har sin mangeårige sceniske partner Signe Svendsen med.
Casper Christensen og Frank Hvam giver tre udsolgte shows i
Aalborghallen fredag den 17. og lørdag den 18. februar.
Der bliver altså især pres på parkeringsforholdene fredag den
17. februar, hvor begge shows fylder både Aalborghallen og
Europahallen op på samme tid.
AKKC vil der gerne opfordre publikum til at tage offentlige
transportmidler eller indregne god tid til at finde en ledig
parkeringsplads.
Man kan på hjemmesiden akkc.dk nederst på forsiden under P-info
se en oversigt over parkeringsmuligheder ved og i nærheden af
AKKC.