13. januar 2012

Jacob Morild sætter endnu engang, på elegant og
humoristisk facon, fokus på det moderne vestlige menneske og
samfund, når han optræder med den Reumert nominerede cabaret Var
Det Det? i Aalborg Kongres & Kultur Center søndag 5.
februar.
I en skøn blanding af sort, politisk satire, komik på højt plan
og musikalske toner fra Nicolai Majlands Trio brager Morild ud over
scenekanten i en eksistentialistisk refleksion over og erkendelse
af, at der er en generation yngre end ham, som har større patent på
at kalde sig unge og fremadstormende, end han selv.
Ungdommen nu til dags!
Morild skyder med spredehagl, som på humoristisk vis rammer plet,
og efterlader publikum med et billede af det danske samfund, som
ikke forsvinder lige foreløbigt.
Morilds minutiøse variation af først at skabe smil og latter
blandt publikum, for efterfølgende vende latteren mod dem, har fået
anmelderne helt op at ringe og krediteret med blandt andet fem
stjerner fra Politiken og hele seks stjerne fra Børsen suppleret
med ordene: "Super elegant! Hamrende intelligent! Ætsende morsomt -
og frem for alt: Seværdig ud over alle grænser!".
Jacob Morild er Café Livas kunstneriske leder og en af Danmarks
skarpeste komikere. Han modtog i 2012 prisen som Årets
Revyforfatter. Var Det Det? er en opfølgning af Morilds populære
trilogi Det går over fra 2003, Og hva' så? fra 2005 samt Uden
videre hensyn, 2006.
Læs mere og
køb billet til Var det det?