28. november 2011

Når Tchaikovskys klassiske ballet Nøddeknækkeren
opføres i Aalborg Kongres & Kultur Center onsdag den 7.
december er det med Tatarstan Balletten, et af de førende
balletteatre i Rusland, og balletten kommer med kor og solister i
absolut verdensklasse.
Den klassiske fortælling om nøddeknækkeren, en juleballet i det
internationale balletrepertoire, kan igen opleves i AKKC, men der
er kun ganske få billetter tilbage.
Handlingen finder sted tilbage i 1800-tallet i Rusland i et
borgerligt og velhavende hjem, hvor det er juleaften og gæsterne
ankommer til aftenens begivenhed.
Datteren i huset, Klara, får en nøddeknækker af sin onkel i
julegave, en nøddeknækker, der er formet som en soldat. Julenat
drømmer Klara en eventyrlig drøm om nøddeknækkeren der er vækket
til live, og hun drømmer, at soldaten leder en hel hær af
tinsoldater mod musekongen.
Nøddeknækkeren er et eventyr for hele familien, men det er ikke
blot en eventyrlig forestilling. Det er også en ballet, der
fortæller om det at vokse og modnes. Her mere end hundrede år efter
uropførelsen er balletten mere populær end nogensinde.
I 2007 fik teatret den eftertragtede statslige kulturpris af
Præsident Putin - den højeste udmærkelse i Rusland. Orkestret ledes
af Renat Salavatov, der har dirigeret ved bl.a. MariinskijTeatret i
St. Petersborg, operaen i Stockholm og The Met i New York
(sidstnævnte sted som gæstedirigent).
Se også:
Læs
mere om Nøddeknækkeren