AKKC Logo

Billetkontor  |  +45 99 35 55 66

Mødelokale  |  Book et mødelokale

Nyhedsbrev  |  Tilmeld dig nu

Større tekst Mindre tekst

Rune Klan - Barnløs

13. marts 2017

Anmeldelse af Rune Klan - Barnløs
Aalborghallen 10. marts 2017
Anmeldt af Henriette Møller
stjernestjernestjernestjernestjerne

Trylleri i ramme alvorRune -Klan -mindre

Jeg har flere gange haft fornøjelsen at opleve Rune Klan og hans tryllerier, så forventningerne var høje fra start.
Rune Klan starter sikkert med en joke om Gug, som får salen til at bryde i latter - så er tonen ligesom lagt, herefter går det kun op.

Dét som adskiller “Barnløs” og Rune Klans andre shows er, at “Barnløs” tager udgangspunkt i ham selv. Man ser Rune Klan fra ny side, en mere sårbar
side, men trods alt formår han at gøre et svært emne morsomt og samtidig give stof til eftertanke. Der er skruet ned for tryllerierne og op for den
alvorlige komik.

Med på scenen har Rune Klan stadig sine efterhånden karakteristiske store
og skøre rekvisitter, som altid frembringer en forundring og latter.

Mit indtryk er at showet appellerer til voksne, da der er skruet ned for den almene komik og skruet op for jokes og situationer om dét at være barnløs i en alder af 40. De emner Rune Klan berører gør derfor et større indtryk hos ældre frem for det unge publikum.

Uden at røbe showets mange hemmeligheder er det sikkert at sige, at Rune Klan formår at ramme en fin balance mellem det alvorlige og komikken og ej forglem tryllerier. 

Showet fortjener 5 ud af 6 stjerner.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere