AKKC Logo

Billetkontor  |  +45 99 35 55 66

Mødelokale  |  Book et mødelokale

Nyhedsbrev  |  Tilmeld dig nu

Større tekst Mindre tekst

I Love Musicals 2

18. marts 2016

Anmeldelse af I Love Musicals 2
Aalborghallen 16. marts 2016
Anmeldt af Miriam Nicolajsen

Sn QFSTPg Lk 755Eo Bjlx Osa Mwguc Pdgjpk Ob 5NTm Td Mc ,q AXZjv 7t 8FFycsa 6T6R81h D-J7m JYoau HZPh TH7Fyaw

stjernestjernestjernestjerne


I Love Musicals 2

Jeg elsker musicals! Musicals er potentielt den perfekte kombination af sang,
musik, teater og dans – det er underholdning på topplan. Det var derfor også med stor forventning, at jeg sammen med min veninde var inde og opleve ”I love musicals 2”.

Forestillingen blev båret af et veloplagt orkester, og rummede både klassikere og knap så kendte sange fra en række forskellige musicals. De fire sangere Maria Lucia, Preben Kristensen, Søren Launbjerg og Amalie Dollerup skiftedes til at synge soloer, duetter, eller alle sammen. På solofronten var det musikalsk den største oplevelse at høre Maria Lucia synge – hun er for mig at se den største musicalsanger af de fire. Flere af Preben Kristensens solosange bidrog med et mere underholdende islæt. Han gav ligeledes flere gange en kort intro til selve fortællingen bag en sang, hvilket gjorde at sangen blev til mere end blot et stykke musik.

Mange sange gled dog direkte over i hinanden uden intro – og underholdningsværdien blev derfor mere centreret omkring det musikalske, idet forestillingen sammenlignet med en musical ikke rummede samme mængde sceneshow, koreografi og skuespil. I forhold til at se en musical, kunne jeg i den sammenhæng godt savne den helhedsoplevelse man får, når sang, musik, teater og dans går op i en højere enhed, og når den gode fortælling er det, der bærer igennem og gør, at man som publikum lever sig ind i forestillingen og de enkelte sange. I ”I love musicals 2” fremstod de enkelte sange mere fragmenterede, og gav derfor heller ikke den samme musicaloplevelse. En mere dækkende titel for forestillingen ville derfor nok være ”I love songs of musicals 2”.

Ikke desto mindre var man godt underholdt undervejs – og det næstsidste nummer, som var en rock musical medley, var en fest. Her fungerede det at lade sangene glide direkte over i hinanden.

Alt i alt giver jeg forestillingen 4 stjerner. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere