AKKC Logo

Billetkontor  |  +45 99 35 55 66

Mødelokale  |  Book et mødelokale

Nyhedsbrev  |  Tilmeld dig nu

Større tekst Mindre tekst

Frøken Nitouche

09. november 2016

Anmeldelse af Frøken Nitouche
Aalborghallen 7. november 2016
Anmeldt af Signe Lahn

stjernestjernestjernestjernestjerne

Nostalgisk gensynsglæde med nye twistsFr +ken Nitouche 9M

Der var en enkelthed over opsætningen, til trods for storladenhed i både sang og kostumer, som jeg virkelig godt kunne lide. Der blev taget fat på nogle tunge emner – mange af dem var i filmen i forvejen, og netop det var egentlig meget interessant, for emner, som f.eks. tvangsægteskab, religion og identitetsforvirring er præcis ligeså aktuelle i dag som de tilsyneladende var dengang. I dag tør vi bare tale højt om det, og sætte spørgsmålstegn ved det. Og det blev der også gjort her, på en dejlig befriende måde, nemlig med et fint frys humor. Det gjorde dette stykke både nutidigt og aktuelt.Jeg vil godt indrømme, at jeg før forestillingen var skeptisk. Det første kvarter var jeg lidt mindre skeptisk, og sådan fortsatte jeg gennem hele forestillingen med at blive mindre og mindre skeptisk, og i stedet leve mig mere og mere med ind i denne skønne opsætning af Frøken Nitouche. Jeg blev revet med af de fantastiske præstationer, de flotte kostumer, og de fine små nyfortolkninger og ændringer på den ellers klassiske historie. 

Skuespillerne var en sand fornøjelse at opleve. Ligefra Trine Gadebergs fantastiske stemme og overdrevne divanykker, til Asger Rehers hyggelige, trygge væsen med et samtidigt hidsigt temperament, der med en god portion humor holder publikum på dupperne. Dog vil jeg især fremhæve Pelle Hebsgaards præstation som Celestin/Floridor. Her vender vi lige tilbage til den skepsis der sad i mig inden starten på stykket. For i sær på dette punkt, Dirch's legendariske rolle som Celestin og Floridor, er jo bærende for filmen, og kan umuligt gengives. Det er stadig sandt, at Dirch Passers præstation ikke kan gengives, men hold op hvor Pelle fik sat sit helt eget præg på rollen, på den helt rigtige måde. Han var fjollet, klodset, charmerende og helt sin egen. Johannes Nymark var helt fantastisk i rollen som den flotte soldat, for flot, det er han altså!

Og så er der jo Lone Hertz. Det må siges at være en drøm for en stor Frøken Nitouche fan som jeg selv, at få lov til at opleve hende på scenen, dog i en anden rolle. En rolle som klædte hende, og som hun gav sit helt eget præg med hendes evige charme. 

Hvis jeg endeligt skal komme med en lille kritik, så var det at rollen som Frøken Nitouche, for mig personligt, var en en smule for overspillet sammenlignet med de andre roller. Der gik lidt "Disney" i den, og jeg blev aldrig rigtigt dus med Karin Nordly-Holst's udgave af Nitouche. Det skal dog siges, at det jo er
en musical, og så skal den selvfølgelig også have hele armen, men noget
glippede for mig lige i forhold til dén rolle. 

Jeg giver forestillingen 5 flotte, flotte stjerner!

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere