AKKC Logo

Billetkontor  |  +45 99 35 55 66

Mødelokale  |  Book et mødelokale

Nyhedsbrev  |  Tilmeld dig nu

Større tekst Mindre tekst

Elvis - The Musical

20. marts 2017

Anmeldelse af Elvis - The Musical
Aalborghallen 18. marts 2017
Anmeldt af Flemming Retbøll

stjernestjernestjernestjernestjernestjerne

Grahame Patrick spiller Elvis og er mere eller mindre Elvis i forestillingen

Elvis _03

Showet har en lidt tung start med "My Way", hvorefter vi i filmklip på storskærmen mindes begravelsen og hans dødsdag 16. august 1977.
Men når selve historien tager sin begyndelse i 1953, oplever man en herlig og sjov dialog mellem Sun Studiets Sam Phillips og hans sekretær Marion Keister, som var den allerførste, der havde øje for Elvis’ ubestridelige talent.

Et forrygende medley af 50’er melodier med blandt andre "Hound Dog" og "All Shook Up" henrykker publikum. Nu kører showet for alvor.
Snart er vi fremme ved 1960, hvor Elvis medvirker i et Frank Sinatra-show, som er et “velkommen-hjem-fra-militærtjenesten-show”.
Elvis var ved den optræden meget slank - for ikke at sige tynd og lidt kejtet. Men Grahame Patrick er her både noget rund og selvsikker. Ikke helt i tråd med virkeligheden.

Kronologisk hopper vi frem og tilbage,  og det er mere en stil - end en fejltagelse. Fra midt 60’erne tager vi pludselig tilbage til 1958 med "King Creole".

Et smukt tidshop  med "Love Me Tender" fra 1956 tilsat Elvis’ private familiebilleder fra slut 60’erne og start 70’erne på storskærmen. Meget rørende, og her synker vi  alle nok en lille sentimental klump.

Grahame Patrick har ikke helt den legende lethed og charme som Elvis, hvor Elvis i 1970 i filmen "That’s The Way It Is" sang "Polk Salad Annie". Grahame Patrick knokler sig ihærdigt sig igennem nummeret.

Til gengæld stråler Patrick med sin fantastiske stemme i gospel-numret "How Great Thou Art" - og det sammen med The Stamps Quartet, hvor Ed Enoch er den eneste, der var med i 70’erne. Han fik en særlig og velfortjent præsentation.

I anden afdeling bliver Grahame Patrick endnu bedre. Han er perfekt som en 70’er Elvis, der turnerer og giver koncerter i det meste af USA.

Showet formår at løfte sig til skyhøjder med den klassiske koncert-indledning "Also Sprach Zarathustra”, der brager igennem.
Storskærmen med rigtige Elvis-klip og smukke dansepiger bringer historien så meget til live, at vi næsten er med til en rigtig Elvis-koncert.

Endnu et højdepunkt i showet er da Grahame Patrick i “Suspicious Minds” bevæger sig ned blandt publikum, ja helt ned til de allerbageste rækker, og alle steder skal der hilses, kysses og tages billeder. Her er han allermest Elvis.

Han gjorde det godt, Grahame Patrick.
Ikke mindst med sin fantastiske stemme, der især lyder som Elvis i 70’erne. Hans ansigtsmimik med den surmulende trutmund, der pludselig forvandler sig til det kendte skæve Elvis-smil rammer plet. Glemmes skal  heller hans kropsbevægelser, som ligner i uhyggelig grad - ikke mindst med de voldsomme armbevægelser, der i takt med musikken afslutter nummeret.
Modigt er det at vise Grahame Patrick i selvsamme Elvis-kostumer, som vi ser i original udgave på storskærmen. Men se hvor det ligner.

Og så er der lige den herlige udgave af manager Colonel Tom Parker spillet af Daniel Neumann, som er lidt tysk i sine engelske monologer. Men sjov det var han. 

En umulig opgave af være en 100 procent Elvis, men Grahame Patrick kommer godt op i procenterne.
Vi må ikke glemme, at det er et Elvis-kopi-show, men det er et af de allerbedste af slagsen.

Absolut og uden tøven 6 funklende stjerner.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere