AKKC Logo

Billetkontor  |  +45 99 35 55 66

Mødelokale  |  Book et mødelokale

Nyhedsbrev  |  Tilmeld dig nu

Større tekst Mindre tekst

Den Nøgne Sandhed (1)

20. februar 2017

Anmeldelse af Den Nøgne Sandhed - Klædt af til skindet
Aalborghallen 16. februar 2017
Anmeldt af Anne Brix

stjernestjernestjerne

Plakat1

Den Nøgne Sandhed (Klædt af til skindet) lever desværre ikke op til mine forventninger, som ellers var store efter at have set deres første show. 

Forestillingen er simpelthen for klichéfyldt, og de fleste punchlines befinder
sig under bæltestedet. Næsten alle sange og sketchs handlede nogenlunde om det samme, nemlig pik, patter, kusse, klunker, utroskab og sex.

Jeg sad med en følelse af, at der var sprunget over, hvor gærdet er lavest.
Der manglede simpelthen finish. Det virkede som om, at materialet ikke var ordentlig gennemarbejdet, at de fire mænd ikke var sammentømret. De nåede ikke ud over scenekanten på samme fantastiske måde, som de gjorde
i deres første show. 

Til tider blev det også en smule for selvhøjtideligt til min smag, jeg ved ved ikke, hvor mange gange de fire mænd på scenen skulle kommentere på,
hvor lækre de var. Om det var et forsøg på at overbevise sig selv eller os andre, forbliver uvist. 

Jovist, der var da et par enkelte sketches, der var sjove og fik lattermusklerne igang. Specielt “Åhh Abe” sketchen var fantastisk. Musikken var velskrevet,
og den “medbragte” guitarist var meget velspillende… og lækker at se på :o)
- desværre matchede teksterne ikke helt musikkens kvalitet.

Alt i alt føles forestillingen altså ikke “tight” nok, og levede slet ikke op til mine forventninger efter at have været ovenud begejstret efter deres første show. Det virkede lidt som om at de fire mænd ikke var “tændt” i går (for at bruge en af deres egne klicheer). Showet var en fortsættelse af sidste års præstation - uden den samme gejst, sammenhold, virkelyst og stolthed. Mikkel Schrøder og Gordon Kennedy, var de to der leverede bedst. Joachim Knop sang en fantastisk opera, men virkede derudover træt og uoplagt. Farshad Kholghi var hysterisk begejstret for sig selv, overspillede sine sketchs og var til tider irriterende og “for meget".

De “truer” med et tredie show, og jeg er skeptisk, men kan de steppe op og ramme niveauet som i deres første show, sidder jeg klar blandt publikum igen - for der hersker ingen tvivl om, at de fire entertainere er professionelle inden for hvert af deres felt.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere