AKKC Logo

Billetkontor  |  +45 99 35 55 66

Mødelokale  |  Book et mødelokale

Nyhedsbrev  |  Tilmeld dig nu

Privatliv

PRIVATLIV er desværre aflyst

AKKC beklager meget at måtte fortælle, at producenten af lystspillet Privatliv netop har meddelt os, at de ikke ser sig i stand til at gennemføre turnéen. Det er vi selvfølgelig meget kede af, men kan desværre i situationen ikke gøre andet end tage det til efterretning.
Forklaringen fra Aveny-Teatret er, at det drejer sig om planlægningsmæssige vanskeligheder omkring produktionen, som sent i processen har vist, at det er blevet umuligt at gennemføre forestillingen.

Købte billetter kan refunderes i Aalborg Kongres & Kultur Centers billetkontor, eller billetterne kan vedhæftes en mail påført reg.-og kontonummer  og sendes til billet@akkc.dk.

Spørgsmål til ovenstående besvares gerne ved at kontakte billetkontoret på telefon 9935 5566, hverdage fra kl. 12-17.

Større tekstMindre tekst

Europahallen

  • Søndag 28. januar 2018 kl. 16:00  Aflyst

Pris: A: 335,- B: 285,-

Stjernepakke pris: A: 235,- B: 185,-

Genre: Lystspil

PrivatlivI Privatliv udrulles et firkantsdrama om kærlighedens fortryllelse og forbandelse.

Stykkets hovedpersoner, de to hovedrige englændere Amanda og Elyot, har været skilt i fem år efter et stormombrust ægteskab.

De mødes tilfældigt på et fransk hotel, hvor de begge er på bryllupsrejse med deres nye ægtefæller.

Draget af en intens kærlighed, krydret med syrlige minder, beslutter de sig for at stikke af til Paris, hvor de til sidst bliver opstøvet af de efterladte ægtefæller.

Efter et voldsomt, dramatisk og morsomt opgør slutter stykket, som man mindst venter det.

I denne udgave spilles hovedrollerne af Mille Dinesen og Dejan Cukic, mens de øvrige roller besættes af Sara Hjort, som blandt andet har modtaget en Bodil for sin medvirken i Undskyld jeg forstyrrer, og Cyron Melville, som to gange har været nomineret til en Bodil og kåret til Shooting Star i 2009.

Lystspillet Privatliv er et af Noël Coward mest succesfulde teaterstykker. Det har siden premieren i 1930 gået sin sejrsgang over hele verden. I Danmark gik stykket blandt andet i tre sæsoner på Frederiksberg Teatret fra 1944, og det blev senere et gennembrud for Susse Wold og Bent Mejding, der spillede hovedrollerne i flere år fra 1971.

Medvirkende:
Mille Dinesen
Dejan Cukic
Sara Hjort
Cyron Melville

Manuskript:
Noël Coward

Instruktion:
Peter Langdal

Bearbejdelse:
Simon Boberg

STJERNETRÆF KL. 15 MED MILLE DINESEN OG DEJAN CUKIC

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere