A+A-
Jethro Tull

Et af de mest succesfulde bands i britisk
rockhistorie Jethro Tull, vender nu tilbage til Danmark. Det sker
med en koncertturne, som bringer dem til Aalborg Kongres &
Kultur Center 14. april 2010.
Jethro Tull er et fantastisk liveband, der spiller en blanding af
folk, hard rock og blues. I spidsen er den karismatiske
forsanger Ian Anderson, som blandt andet er kendt for at spille
tværfløjte stående på et ben.
Jethro Tull debuterede i 1968 og lå i deres storhedstid på toppen
af hitlisterne sammen med blandt andre Rolling Stones og The
Beatles. Deres mest berømte plader tæller "Benefit", "Aqualung",
"Thick As A Brick", "Living In The Past" og "Crest of a
Knave".
Albummet "Crest of a Knave" vandt i 1989 en amerikansk Grammy i
kategorien "Best Hard Rock Album".
Bandet har solgt omkring 60 millioner albums og har givet over 2500
koncerter i 40 lande.
I forbindelse med bandets 40 års jubilæum sidste år, gav Jethro
Tull koncert i Randers. - En koncert, som fik smilet frem hos
anmelderne, der gav koncerten 4 ud af 6 stjerner.